- Denne begivenhed er allerede afholdt.
torsdag 21. mar, 19.00-21.00
Kristkirken
Livet tæt på døden – samtaleaften i Kristkirken
En musikalsk og videnskabelig samtaleaften om sorgen og livet tæt på døden. Om hvordan vi bruger sorgen og dødens nærvær til at komme tæt på livet – set fra scenekunst, musik og lægevidenskab. Med skuespiller Ellen Hillingsø, komponist og sanger Anna Kruse og overlæge på Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch.
Hvad betyder døden og sorgens nærvær for det liv vi lever? Hvordan kan vi bruge dens nærhed i kunst, musik og lægevidenskab til at skærpe vores valg i livet? Skuespiller Ellen Hillingsø, overlæge Benedikte Hasselbalch og komponist og sanger Anna Kruse møder alle døden og sorgen i deres hverdag og arbejde.
Samtalen Livet tæt på døden undersøger, hvordan sorgen og dødens nærvær kan få en livgivende form.
Aftenen vil folde sig ud som en musikalsk, scenekunstnerisk og lægevidenskabelig samtale om sorgen og dødens nærvær i dagligdagen og dens betydning for livet.
Skuespiller Ellen Hillingsø fortæller om at være tæt på døden og sorgen i sit karakterarbejde og i hendes mange litterære oplæsninger.
Overlæge på onkologisk afdeling Benedikte Hasselbalch forsker i hjernekræft og møder døden dagligt i sit arbejde med patienter.
Komponist og sanger Anna Kruse skaber musik til Edit Södergrans digte og undersøger også dødens betydning i værket Bag om sorgen.
I en montage af musik, oplæsning og modereret samtale kommer vi tæt på dødens betydning for livet og undersøger hvordan kunsten, musikken og lægevidenskaben kan tilbyde nye oplevelsesrum og handlemuligheder, som lader døden og sorgens nærvær blive en meningsfuld del af livet.
Medvirkende
Rie Hammer (f. 1973): moderator
Chefredaktør på Danmarks professionelle scenekunstmediet ISCENE.dk. Journalist, kritiker og moderator. Forperson for scenekunstprisen juryen bag Årets Reumert. Forperson for Foreningen Danske Teaterjournalister og i paraplyorganisationen Forenede Kritikere.
Anna Kruse (f. 1971): komponist og sanger
Sanger og komponist. Fortolker Edith Södergrans digte sammen med skuespiller Stina Ekblad, senest sammen med Helsingborg symfoniorkester. Nomineret til Danish Music Awards Jazz 2022 i kategorien Årets Vokaljazzudgivelse.
Ellen Hillingsø (f. 1967): skuespiller
Skuespiller, litteraturoplæser, foredragsholder, lydbogsindlæser, showvært etc.
Medvirker på tv, film og teater i: Hvidstensgruppen- de efterladte (2021), Rita (2012-20), Tinka I-III (2019-22), Fra Regnormenes liv (Folketeatret, 2022/23)
Benedikte Hasselbalch (f. 1974): overlæge
MD, ph.d. og overlæge, afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet
Detaljer
Dato:
21. marts 2024
Tidspunkt:
19:00 – 21:00
Sted
Kristkirken Enghave Plads 181670 København V