Spring navigation over

William Salicath

Præst i Eliaskirken

William Salicath, præst i Eliaskirken

William holder pt orlov. Kontakt i stedet præst Lars Obel.

Min kristendomsforståelse er, at Gud er en levende gud, der kontinuerligt åbenbarer sig og nogle gange på overraskende, måske endda provokerende måder.

Jeg har været præst på Vesterbro siden 2016 og primært knyttet til Eliaskirken på Vesterbros Torv. Inden da var jeg vikarpræst i Haslev kirke. 

Oprindeligt er jeg uddannet skuespiller og har boet en del år i New York, hvor jeg har arbejdet både inden for film, tv og teater. Senere begyndte troen og overvejelser omkring eksistens og livets større spørgsmål at melde sig, hvorefter jeg begyndte at læse teologi på Københavns Universitet. Sidenhen er jeg blevet præst, og jeg er meget glad for, at jeg i dag kan arbejde med tro og ikke mindst formidle den.

Afgørende for min kristendomsforståelse er, at troen er en rejse. Gud er en levende gud, der kontinuerligt åbenbarer sig og nogle gange på overraskende måske endda provokerende måder.  

I Eliaskirken har jeg gudstjenester og kirkelige handlinger som dåb, vielser, bisættelser og begravelser. Hver onsdag inviterer jeg til debat- og foredragsrækken Mening, tro & etik, som jeg indleder med en kort gudstjeneste. For mig er det vigtigt, at vi som kirke også faciliterer diskussion og samtaler omkring etiske og samfundsaktuelle emner. 

Hvorfor kan Gud ikke også være kvinde?

En gang imellem deltager jeg i debatten, hvor jeg særligt står for den holdning, at vi som kirke må benytte et inkluderende sprog, når vi taler om Gud. Historisk har vi udelukkende benyttet os af maskuline gudsbilleder (Gud som fader, herre og konge), men i dag, hvor vi lever i et samfund præget af diversitet og mangfoldighed, kan det maskuline gudsbillede ikke længere stå alene. Vi bør derimod benytte os af et rigt kartotek af gudsbilleder, hvilket inkluderer kønsneutrale samt feminine gudsbilleder.

William Salicath
  • Præst i Eliaskirken siden 2016
  • Cand.theol., KU
  • Uddannet skuespiller fra American Musical & Dramatic Academy, NYC
  • Bidrager gennem debatter, kronikker og i interviews med perspektiver på kønsidentitet og betydningen af, at vi i kristen tradition omtaler Gud som en mand
  • Skriver jævnligt kronikker i Kristeligt Dagblad, Information, Berlingske og Politiken
  • Forperson for Indre Vesterbros Menighedspleje – kontakt William, hvis du har brug for akut hjælp
  • Følg @william_salicath på Instagram

Mød William Salicath

TOR 29/5
Konfirmation 2025

Eliaskirken, 11:00‑12:30

Se også