Anne-Mette Riis

“…og friest er dit åndefang, når dybt du drager det i sang…”

Grundtvigs ord om det frie åndefang igennem sangen er blevet en erfaring igennem hele mit liv.

Når vi synger, knytter vi bånd. Når vi synger får vi luft. Vi knytter bånd til hinanden og til de vilkår, der er blevet os til del. Samtidig er sangen et frirum, fordi vi gennem sangen kan få opmærksomheden rettet ind og lade bekymringerne hvile. Når vi bevæger os til sangen i et fællesskab, lagrer både ord og melodi sig i vores cellehukommelse, og når vi gør det i kirkens rum, får vi et sted forærende. Et sted, hvor vi altid er velkommen, uanset hvor flossede vi føler os.

Babysalmesang

Gennem 20 år har jeg ledet babysalmesang hver uge i mange kirker. Jeg fik den store gave og opgave at udvikle og udbrede babysalmesang i Danmark. De første år blev babysalmesang mødt med skepsis i mange kirker, men Vesterbro Sogn tog det nye tiltag til sig med åbne arme.

Siden 2005 har jeg uddannet omkring 1000 mennesker i Danmark og Sverige til at varetage babysalmesang. Salmer i dans med konfirmander og salmer i nærvær med demensramte blev det næste udviklingsprojekt for mig. Sangglæden til bevægelse udfolder sig hver uge sammen med både børn og voksne, når jeg leder babysalmesang og tumlingemusik i Mariakirken og Kristkirken, og når jeg er korleder for Folkekirken Vesterbros Frøspirekor og Spirekor.

Vi synger os igennem årstider og højtider, bliver glade i låget og får glød i klangen og kinderne.

For mig er sangen en livstråd og at kunne sange og salmer by heart er en gave, der er værd at give videre. Sange og salmer sætter ord og melodi på det værste og det bedste, på sorgen og glæden, og på det, som vi kun fornemmer og ikke kan formulere. Der gives mulighed for håb og fantasi – for nærvær og trøst.